Positionering

Den første idé var geder, så blev det rissække og i år følger så giv en ø-kampagnen. Grunden er naturligvis det snart kommende klimatopmøde i København, der sætter fokus på klimaforandringernes betydning for verdens fattigste. Gaver med humanitær profil er under alle omstændigheder et hit. Både ud fra nødhjælpsorganisationernes perspektiv, ud fra gavegiverens perspektiv, som kan se et håndgribeligt mål med sin støtte og ud fra dem, der hjælpes, synespunkt.  Læs mere her om giv en ged og den norske pendant gi en geit.

 

Jeg har tidligere været lidt uforstående over for Anders Samuelsens brug af Facebook og over Lars Løkke Rasmussens brug af mikrobloggingtjenesten Twitter -- men i dag, ja, der måtte jeg så overraskes endnu engang. Jensens Bøfhus er gået på social media-vognen, og det er ikke gået specielt godt, synes jeg.

Der er ikke meget elegance over at tilmelde dusinvis af mennesker dag efter dag i håb om at sprede sit kommercielle budskab. Særligt ikke når man ikke magter at indgå i dialog med de mennesker, der gider bruge tid på ens brand. Og det viser et hurtigt kig på Jensens Bøfhus' Facebook-fanside ganske tydeligt.

 

Rillettes kunne man argumentere for er franskmænd- og kvindernes svar på den danske skylte. Det handler om af få brugt hele dyret, og det ukurante kød, der ikke egner sig specielt godt til hurtig stegning, fx kotelleter, (det kunne fx være svineskank) bruges tilberedes i stedet for over lang tid for at opnå tilstrækkelig nedbrydning af kødenzymerne, så det færdige resultat bliver mørt. Rillettes kan købes færdigt på glas, og resultatet svinger mellem det middelmåde og det virkeligt godt. Hvis du selv ønsker at lave rillettes, kan så klik på linket før og få en god opskrift. Der er både opskrifter med andelår og det afpudsede kød fra en hel svinekam.

For omkring et års tiden siden var Paul Cunninghams restaurant i Tivoli The Paul truet af lukning. Selskabet bag, var en konstruktion halvt ejet af Paul Cunningham selv og halvt af Cateringgruppen, som desværre gik konkurs -- ligesom mange andre virksomheder gjorde i den periode under finanskrisen.

The Pauls fremtid var i en periode uvis, men Tivoli trådte til som investor. Tivoli forklarede beslutningen med at restauranten var en vigtig del af den gamle københavnske have. Restauranten tilførte noget nyt og andet og solidt til de andre gastronomiske udbud. På samme måde som symfoniorkestret, der vist bestemt ikke er nogen overskudsforretning. Og hvem hvis ikke en gammel forlystelseshave burde have forstand på princippet om gynerne og karrusselerne, kan man jo så retorisk spørge sig selv.

The Paul har fra starten været velanset blandt de spisende gæster og rost af madanmelderne for sine fine kombination af klassiske toner og nytænkte retter. En god kombination i disse tider,hvor et helt måltid hurtigt kan fortabe sig i alkymistiske tåger...