Du willst auch bloggen? -  Dann hol dir hier einen Weblog kostenlos von tell-it.net

Snart tid til ny dansk elektronisk musik

Skrevet av bergholt | 28 jun, 2009

Jeg ved godt, at disse dage står i Roskilde Festivalens tegn. Hegnet blev stormet tidligere, og for at undgå at det besværlige arbejde med at udvide campingarealerne med flere pladser, har man i år valgt at sælge en ordentlig røvfuld endagsbilletter. 1.000 styk skulle det efter sigende være blevet til allerede. God idé!

Nå -- tilbage til den elektroniske musik. Danske Rumpistol har tidligere spillet til Roskild Festival, og gør det igen. Hvis man kan vente lidt, så vil der være mulighed for at opleve enmands-actet gratis til Strøm-festival 2009.

Et andet af de store navne fra Danmark pt. inden for elektronisk musik, When Saints Go Machine, kan ligeledes opleves.

Bare et tip!

 

Festivalplakat(er) for Copenhagen Jazz Festival

Skrevet av bergholt | 21 jun, 2009

Store navne har stået bag festivalplakaterne for Copenhagen Jazz Festival. Fra kashmirforsanger Kasper Eistrup til Husk mit navn og Tal R, som står for dette års jazzfestival-plakat.

Også multikunstner og designer Henrik Vibskov har stået for tidligere plakater. En bruger melder ind i tråden på musikblogs.dk, som linket oven for leder til, og kommer med sit bud på en favorit-jazz-festival-plakat -- nemlig 2006-udgaven, der blev skabt af Jonas Hecksher.

 

Dinner Party III på Restaurant Århusgade No. 1.

Skrevet av bergholt | 21 jun, 2009
I går ramte vi så den 20. juni, og det var blevet tid til at The Dinner Party III. Et arrangemnet, som Kristian Brask Thomsen, tidligere tjener af den gamle skole, restauratør, bl.a. restaurantchef på Formel B, står bag. Mere følger.

Underground Music Awards slipper morderiske brude løs

Skrevet av bergholt | 10 jun, 2009

Der er gang i musiklivet for tiden. Spot-festivalen løb af stablen i Århus, massevis af koncerter med massevis af navne på få dage. Både fra den etablerede, nærmest mainstreamagtige del af den danske rytmiske musik, og mere undergrundsagtige bands og solister.

Så kom Distortion, der var tonet efter gadefest, events, udskejen -- om eftermiddagen for alle, børnefamilier, de stille og rolige, og så langsomt blev der skruet op for intensiteten og vildskaben, og de fleste aftener endte med vilde rave-lignende fester.

Start!-festivalen havde et par indbyggede mediestunts. Dels Outlandish, der havde fungerer som redaktører som MetroExpress i samme uge som en del af deres promotionstrategi, dels Nephew, som spillede overraskelseskoncert under pseudonym. Men også masser af mindre navne -- fx pigegruppen Giana Factory, sok vakte bejejstrelse blandt mange af tilhørerne.

Nå, men på lørdag er det så tid til et nyt iniativ, der har som erklæret målsætning at hylde, det man i branchen med en organisk metafor kalder vækstlaget. Underground Music Awards er navnet på awardsshowet, der vil bygge på performance, gøgl, gejl, musik og morderiske brude med rimende navne. Gimmicks & gang i Pumpehuset.

Sådan...

Og når alt det så er er overstået, så er det tid til Roskilde & Beatday.

Aid-Online -- mediebevågenhed par excellence

Skrevet av bergholt | 5 jun, 2009

Hvis der er noget, der kan få folk op af stolene, så er det tiltag som AidOnline. Ideen er at tage penge fra de traditionelle annonceringskanaler på nettet, nemlig bannerreklamerne, ved hjælp af et smart lille stykke software, som integreres i folks browsere. Når programmet er installeret, opdager man som bruger/forbruger altså ikke, at reklamerne udbyttes med andre -- det sker automatisk. AidOnline ta'r selv 20% af fortjenesten og videresender de resterende 80% til fremtrædende nødhjælpsorganisationer som Red Barnet, Røde Kors, Hjertesag & Ibis.

Og den slags gør jo ondt, for reklamerne er primærindtægtskilde for rigtig mange webmedier. Derfor opfattes initiativet som en lidt for fiks form for snylteri.