Du willst auch bloggen? -  Dann hol dir hier einen Weblog kostenlos von tell-it.net

Fra forbruger til bruger

Skrevet av bergholt | 23 mai, 2009

Jeg er i gang med en antologi om oplevelsesledelse udgivet af MOL-forlaget ved RUC. MOL står vist for Master i OplevelsesLedelse, en masteruddannelse, der på papiret skulle matche en regulær kandidatgrad fra samme og andre universiteter.

I en tid, hvor mange forbrugere er gået fra en passiv til en skabende og aktiv rolle, som brugere og producenter af viden & oplevelser, særligt online, så virker nogle af kapitlerne en anelse anakronistiske på mig. Måske har jeg fået det lidt for kritiske briller på, den kan godt være. Men en del af forfatterne skriver, som om de mener, at oplelvelsesledelse er klassisk marketing, der handler om at påvirke folk. Ganske enkelt. Det er naturligvis een vinkel, og bundlinjen er da også det, der styrer mange virksomheder. 

 

Hvad er online markedsføring? & hvad er fordelene ved online markedsføring?

Skrevet av bergholt | 21 mai, 2009

En ny wiki forsøger at indfange, hvad online markedsføring dækker, og mere specifikt hvad det kan bruges til. I disse krisetider vil mange virksomheder nok vende sig mod en meget resultatorienteret tænkning -- ROI -- return on investment bliver en paramenter, man måler på ofte i et forsøg på at holde hovedet oven vande.

Arbejdet med wikien vil fremskride dynamisk og støt på baggrund af diverse indspark her og andre steder, så byd gerne ind. Indtil videre tæller emneoversigten følgende:

  • Online Markedsføring vs. traditionel markedsføring
  • Fra marked til clutter til opmærksomhedsøkonomi.
  • Fordele ved online markedsføring
  • Ulemper ved online markedsføring
  • Fra return on investment til return on involvement
  • Discipliner inden for online markedsføring
  • Banner-reklamer
  • Viral marketing
  • AdSense / Search Engine Marketing
  • Organisk søgemaskineoptimering
  • Intelligent Traffic
  • Social Media Marketing
  • Online Branding
  • Surveys
  • Brugerdreven innovation/udvikling/markedsføring
  • Word of Mouth
  • Reputation Management

MASH -- nyt steak house i Bredgade

Skrevet av bergholt | 17 mai, 2009
De gatronomiske tre musketerer Francis Cardenau, Erik Gemal & Jesper Boelskifte, der står bag Le Sommelier og Umami, har for nyligt åbnet et nyt stilrent bøf/steak house i Galleri Asbæks gamle lokaler i Bredgade 20. Kødkvaliteten er i top, der er dry-aged Danish, Wagyu (kobe-variant) og New York strip på menukortet -- forretter tæller bl.a. retroklassikeren rejecocktail, men der er også plads til grilleret brissel. Menukortet er meget pædagosik og overskueligt bygget op -- det er bøfferne, det handler om, fornemmer man, og sådan skal det være også være på et steak house som MASH. Prismæssigt er vi i den høje ende, men beliggenhed, betjening og kødets udsøgte kvalitet burde gøre, at stedet kan komme til at løbe fornuftigt rundt. Spørger man danskerne, om de vil have en fænomenalt god bøf, der ikke kan sammenlignes med Jensens Bøfhus' udgave(r), så lyder svaret nok ja. Tiden må vise, om konceptet er for meget koncept.

Ny viralvideo -- Det Lille Stik

Skrevet av bergholt | 11 mai, 2009

Trygfonden & Rigshospitalets Blodbank, GivBlod, står bag en ny musikvideo, der blev lanceret dd. Målet er at tale til en ny bloddonor-gruppe, som kan være svær at ramme. Midlet er et let komisk univers, der distanceret og let ironisk læner sig op ad MTV-universet i et forsøg på at ramme unge mænd.

Musikvideoformatet er valgt af reklamebureauet WinWin Agency på baggrund af analyser foretaget af sociologen Henrik Dahl. Frygten for nåle er reel, og det er den, kampagnen forsøger at afmystificere. Dr.med. og klinikchef for Rigshospitales blodbank, Morten Bagge Hansen, udtaler:

"– Vores research viser, at angsten for nålen er en af de vigtigste årsager til, at unge mænd ikke melder sig som bloddonorer. Kampagnen er derfor ærlig og fortæller, at det lille stik godt kan gøre lidt ondt – men på en lidt humoristisk måde, hvor vi bruger musikken som talerør."

Se videon her -- Det lille stik -- musikvideo

Målet er at engagere en svært engarbar gruppe ved at anvende nye mediekanaler, herunder viral video, FaceBook svøbt i eksklusivitet og lukkede medlemskaber. Det bliver spændende at se, om det bliver en win win situation.

Mads Hjulmand "spiller" hovedrollen i musikvideoen.

Fakta om bloddonorer i Danmark: 

Ca. 8 % af den voksne danske befolkning er bloddonorer.

  • Der er brug for ca. 30.000 nye donorer hvert år.
  • 60 % af Rigshospitalets donorer er kvinder og 40 % er mænd.
  • Hver tapning giver ½ liter blod, og en ung mand kan tappes op til 6 gange om året.

Fra stegepandehumor til virale videoer -- Carpark North

Skrevet av bergholt | 5 mai, 2009

Virale videoer er jo sjove, ellers blev de ikke virale. Der er gerne nogen, der skal komme til skade -- og det må gerne ske lidt uforudset, og der skal helst ikke gå for længe, før det sker, så mister folk opmærksomheden.

Der går en lige tråd tilbage til Chaplin og de tidlige stumfilm, hvor der blev slået med stegepander, kageruller og kastet med flødeskumskager til den store guldmedalje.

Amerikanske hjemmevideoshows har bygget på den form for humor i årtier, og sådan går det også for sig i følgende musikvideo fra rockcruise med Carpark North, hvor en pige først rammes af en pude, et håndklæde eller et andet uspecficeret kasteskyts, falder ned på gulvet, danser videre og slutter af med at få bassen i hovedet.

Tjubang, bang!